Kategoriarkiv: Kager og sødt snask

Æblesæsonen er skudt i gang – 6 opskrifter med æble

ÆblerÆblesæsonen er i fuld sving og jeg spiser æbler i grove mængder. Mine forældres to æbletræer er smaddergavmilde og det nyder naboer, familie og venner godt af.

Den skønneste septembersol skinner og indbyder til hygge med søde mennesker og måske en æble-lækkerhed. Picnic, terassehygge, en tur i skoven eller solslikkeri på altanen. Jeg er klar på det hele! Læs resten

Mandeltærte med ribs og blommer

Mandeltærte med ribs og blommerDet er tirsdag, solen skinner, og det er sådan set grunde nok til at spise kage, hvis I spørger mig. Jeg skal nok finde et eller andet at fejre 😉

Jeg bagte denne her fine, friske, lækre mandeltærte, da min søster, svoger og niece var forbi til eftermiddagskaffe. Den var en solstråle på en regnvejrsdag – lige hvad vi trængte til. Jeg brugte ribs friskplukket fra mine forældres have og blommer – også fra haven – men fra sidste års høst fra fryseren. Om et par uger hænger de første sommersøde blommer på træerne klar til at hoppe i min tærte. Læs resten

Pandekagekage med rabarberskum

Pandekagelagkage med rabarberskumTil min fars fødselsdag stod jeg for eftermiddagskagebordet, og når jeg bliver sluppet løs i kageland, stopper jeg alt for sent.. Hvis der er noget, der skal fejres, skal det sørme også fejres med manér (læs: med flotte og velsmagende kager) Og jeg skal love for, at min far blev fejret med manér 😉 Læs resten

Rabarbermuffins med crumble og lakrids

Rabarbermuffins med crumble og lakridsRabarber er et stensikkert sommertegn. Ferien, strandturene og grillaftenerne er lige om hjørnet med lovning om høj sol og blå himmel. Det håber jeg i hvert fald på!

Jeg har sommerferie om to uger, intet mindre. Jeg må indrømme at det faktisk kommer lidt bag på mig.. Allerede?! Time flies, når man har det sjovt – og dét har jeg. Nøj, jeg synes det er skønt at få lov at nørde med det, jeg synes er allermest spændende. Undersøge, reflektere, undersøge lidt mere og blive knivskarp. Nåh ja, det er ikke lige det sjoveste med den eksamen, det ender ud i, men den skal bare lige overstås. (Må nok hellere huske den her indstilling, når jeg står lige inden eksamen og er ved at tisse i bukserne af skræk..😅) Rabarbermuffins med crumble og lakridsNår eksamen er overstået, skal jeg sidde med bare tæer i græsset med min nye solhat på og drikke iskaffe. Det kunne jeg snildt gøre hele sommerferien. Hvis vejrudsigten lover skyfri himmel og varmegrader over 20, så kan jeg faktisk ikke finde på noget rarere. Det skulle lige være at sidde med bare tæer i vandkanten med mine nye solbriller på og spise is. Godt, at jeg har så lang sommerferie. To måneder! Jeg behøver slet ikke at vælge 😉

Med rabarberne kommer lutter gode sommerdrømme, og disse rabarbermuffins med crumble og lakrids smager af sommerferie. De er nemme at lave, men ligner en million.
Den sprøde crumble giver kontrast til den bløde kage og den indsnigende lakrids til den syrlige rabarber.

Brug løs af rabarberne i haven netop nu. Efter Sankt Hans har rabarberne bedst af at have ro i en måned, før man kan begynde at høste igen.

Find andre rabarberopskrifter HER, HER, HER, HER, og HER

Rabarbermuffins med crumble og lakrids

Rabarbermuffins med crumble og lakrids, 9 stk.

75 g fintsnittede rabarber
20 g sukker
60 g smør
75 g sukker
74 g revet marcipan
1/2 spsk. vaniljesukker
1/2-1 spsk. lakridspulver, afhængig af lakridspulverets styrke
1 æg
1 dl creme fraiche 6% eller 9%
125 g hvedemel
1 tsk. bagepulver

Crumble:
35 g sukker
40 g fintsnittede rabarber
25 g hvedemel
40 g smør
50 g marcipan

Læg først rabarberstykkerne i de 20 g sukker og lad dem trække.
Rør smør, sukker, revet marcipan, vanillesukker og lakrids blødt og pisk herefter ægget i. Pisk godt med luft i dejen.
Rør creme fraiche, mel og bagepulver i dejen og vend til sidst rabarberstykkerne i.

Fordel dejen i 9 bageforme.

Crumble:
Bland først rabarber og sukker. Smuldr smørret i melet og bland det med marcipan og rabarber. Fordel crumblen på toppen af muffins’ne og bag dem i ovnen ca. 25 minutter ved 180 grader.
Lad kagerne afkøle på en bagerist.

Rabarbermuffins med crumble og lakridsHaps!

Den perfekte jordbærtærte

JordbærtærteEn jordbærtærte er og bliver et hit! Især om sommeren, hvor kagen kan pyntes med danske jordbær. Jeg kan ikke komme i tanker, om en bedre måde at spise jordbær på 😉 Okay indrømmet, jeg smovser gerne jordbær direkte fra skålen, hvor de kommer allermest til deres ret. Men en jordbærtærte må være æresplaceringen, hvis man er et jordbær, er jeg overbevist om. Læs resten

Romkugler af kagerester

Romkugler af kageresterI påsken havde jeg det frirum, som jeg havde længtes efter. Frirum til at lege og eksperimentere lidt i køkkenet med nogle søde og sjove projekter. Det resulterede i disse fårårsmuffins, men et andet vellykket eksperiment var disse klassiske romkugler lavet ud af kagerester. Lige efter Stop Madspild-bogen 😉 Læs resten

Squashbrød

SquashbrødSå ramte vi sørme endnu en gang fredag. Det er sjovt med lige netop fredag; den føles  langt væk, når vækkeuret ringer mandag morgen, men alligevel synes jeg, at jeg ofte har fornemmelsen af, at tiden bare flyver afsted. Pludselig er det fredag igen. Og det er jo ikke værst! 😊 Læs resten

Forårsmuffins med citron og pistacie

Forårsmuffins med citron og pistacieI dag skal I, søde læsere, forkæles! Det forjener I nemlig. Tak fordi I følger med her i mit lille univers. Det er en fornøjelse at dele med jer – især når I er så rare til at rose.
Jeg disker op med fredagskage af den forårssøde slags. Citronmuffin med grønne prikker af pistacienødder. Saftig, let og helt perfekt. Læs resten