Kategoriarkiv: Frokost og Aftensmad

♡ 8. Grønkålssalat med appelsin og jordskokker ♡

Grønkålssalat med appelsin og jordskokkerBag dagens låge dukker noget lidt sprødt, lidt friskt, lidt lunt og meget lækkert frem. En grønkålssalat med appelsin og jordskokker, der bare smager godt, er nem at bikse sammen og ser julefarvefin ud. Den pynter på bordet til enhver ret. Læs resten

Torskegryde med porrer, spinat og rejer

Torskegryde med porrer, spinat og rejerEfterårshyggen fortsætter for mit vedkommende, og i dag tager jeg i sommerhus med mine sødeste råhygge-med-te-og-tøsesnak-veninder helt indtil på søndag. Vi kickstarter julen med julekalender, julete, hjemmebag, dyner i sofaen og comfortfood i lange baner. Det er en årlig tradition, og én af dem jeg knuselsker! Læs resten

Efterårspasta med svampe og bacon

Efterårspasta med svampe og baconDet er mandag igen, og hverdagen er indtrådt med hvad den indebærer af faste aftaler, læsning, rengøring, skole, indkøb, arbejde, sport osv. osv.
I hverdagen holder jeg af de nemme og hurtige retter med få ingredienser. Især når jeg bare skal lave mad til mig selv, gider jeg ikke stå i stegedamp og os og kokkerere i timevis (okay, det gør jeg egentlig aldrig). På den anden side har jeg også en vis standard, og jeg tror – og håber – at jeg aldrig nogensinde kommer til at spise retter á la pasta med ketchup.

For mig er det netop dét, det handler om: Smag og kræs. Når retten består af få og enkle ingredienser, skal de også smage af noget og give mening for retten. Jeg vælger gode, men få ingredienser, der i forening bare spiller. Og så betyder æstetikken også meget.

Denne ret er en rigtig efterårsret. Den er én af dem, der består af få ingredienser og er hurtig at bikse sammen. Bedst af alt er både smagen, konsistenserne og farverne i top.
Jeg har brugt grøntsagspasta her. Jeg er vild med grøntsagspasta, det smager godt og bidrager tit med fine farver. Grønstagspastaen er ikke nødvendig, man kunne sagtens bruge almindelige fuldkornspasta, men jeg valgte dem, fordi de også giver et frisk indspark.
Jeg har brugt Pastellas grøntsagsbånd. De fåes i forskellige varianter, her er det gulerods-udgaven.

Nu kan jeg kun sige: Bon Appetit!
Efterårspasta med svampe og bacon
Efterårspasta med svampe og baconEfterårspasta med svampe og bacon, 1 pers.

50g bacon i tern
250g svampe f.eks. champignon, marksvampe eller Karl Johan, eller en blanding
1/2 pakke grøntsagspasta f.eks. pastella gulerodspasta
2 spsk olivenolie
Citronsaft
2 forårsløg
1/2 frisk chili

Parmesan til toppen (kan udelades)

Start med at stege baconen sprød. Snit imens svampe og forårsløg og hak chilien. Når baconen er færdig, læg den på en tallerken med køkkenrulle, mens svampene optager stegepanden. Hæld stegefedtet fra og tør det værste brank af panden. Svits svampene gyldne. Kog imens pastaen efter anvisningerne på pakken. Når pastaen er færdig, vendes den i olie og dryppes med citronsaft.
Bland bacon og svampeblandingen i pastaen. Drys med snittet forårsløg, hakket chili og pynt evt. med lidt parmesan på toppen. 

 

Sund Take Away anbefaling: Sund Sult

Sund take away-anbefaling: Nico's sunde køkkenDer går lidt Nørrebro i den: Først Dürumrulle, nu take away 😀

Jeg er fan af hummus, falafler, krydret mad, kikærtesalater og nem mad!
En sjælden gang i mellem under jeg mig selv take away. Oftest lander valget på sund take away, simpelthen fordi det er det, jeg synes, der er lækrest.
Jeg vil give tippet om sund take away hos Sund Sult videre.
Maden er frisk, sund og nærende. Salater, sandwich og smoothies – altsammen hjemmelavet. Betjeningen er sød, og de er ikke blege for at uddele smagsprøver. (Billigt salgsstrick, men det virker.. Jeg falder i hvert fald i.. 😉 )

Sund take away-anbefaling: Nico's sunde køkkenSund take away-anbefaling: Nico's sunde køkkenHer har jeg valgt brasede kartofler, pasta med pesto og tomat/aubergine salat. Dressingen ovenpå er aubergine dip – som smagsprøve. Hertil valgte jeg en “vegetarbøf”. De har tilbud på 3 salater med tilbehør.
Dejligt og meget mættende måltid. I denne portion er der også til snacks i madpakken dagen efter. Og det er endda forholdsvis SU-venligt. Huraaaa.

Sund Sult kan findes her og på Frederiksberg på Gammel Kongevej nr. 147.Sund take away-anbefaling: Nico's sunde køkken

Hjemmelavet dürumrulle med falafel

Hjemmelavet dürumrulle med falafelHjemmelavet er måske så meget sagt. Nærmere hjemme-lagt-sammen. Det er en af de nemme løsninger. Men hvornår er en dürumrulle ikke det?
Normalt spiser jeg sådan én her om natten, når jeg har ømme dansefødder. Det har mange gange været verdens bedste beslutning at tumle forbi den nærmeste shawarmabiks på vejen hjem. De smager endnu bedre efter kl. 3 😉

Men det smager nu altså bare godt i alt almindelighed.  Det er bare som om, at jeg ikke har samvittighed til at gå ned og købe en dürumrulle på højlys dag. Jeg ved ikke, om det er selve rullen, eller bare det fact, at de sælger pizza samme sted. Det er måske lidt sippet (og super ærgerligt), så jeg besluttede, at jeg måtte prøve at gøre de dygtige tyrkere kunsten efter. Det lykkedes ret godt! Og med god samvittighed blev den nydt i solskin.

Hjemmelavet dürumrulle med falafelHjemmelavet dürumrulle med falafelJeg har brugt både færdiglavede pandekager og falafler, men man kunne sagtens lave begge dele (eller én af delene, hvis det skal være en smule nemmere) selv. Faktisk er det slet ikke så svært at lave hjemmelavede falafler. Fladbrødene kan jeg ikke udtale mig om – dem har jeg ikke prøvet at lave selv. Måske det skulle være næste projekt..?

Så i stedet for en opskrift, får I nærmere en guideline til en dürumrulle. Fyld den med dine yndlingsgrøntsager og favoritsnask.

Hjemmelavet dürumrulle med falafelDürumrulle med falafel, 1 stk.

4 falafler (de her er det bedste købefalafler efter min smag)
1 pandekage (jeg brugte denne her)
Chilipasta, aioli, hummus el.l.
1 gulerod, revet
1 blommetomat
1/2 avokado
Ost efter smag f.eks. mozerella eller feta

Start med at varme falaflerne, hvis du har taget dem fra frys. Fyld imens pandekagen med det resterende fyld.
Start med at lægge din pandekage på et stort stykke sølvpapir, smør den med din dressing, riv guleroden groft, og skær tomaten i mindre stykker. Læg fyldet i midten af pandekagen sammen med avokado og evt. ost.

Tryk falaflerne flade, når de er gennemvarme, og læg dem på pandekagen. Fold først højre og venstre side af pandekagen ind, og rul derefter toppen og bunden af pandekagen sammen. Fold sølvpapiret stramt om rullen og luk enderne godt til. Læg den færdige rulle i ovnen i 5 min.

Hjemmelavet dürumrulle med falaflerFyldet kan varieres i det uendelige. Jeg er sikker på, at majs, iceberg og løg kunne være lækkert i. Hvis man er mere til kebab eller andet kød, kan falaflerne også snildt skiftes ud.

Fedtfattig æggesalat

Fedtfattig æggesalatÆggesalat på ristet rugbrød er en sikker vinder, og når min aftensmad skal være ultra nem, er dette én af mine favoritter.
Hjemmebagt ristet rugbrød med lækker hjemmelavet æggesalat skal man ikke kimse ad.

Hvis det skulle være endnu nemmere, kunne man selvfølgelig vælge at gå ned i supermarkedet og købe sin æggesalat. Det er bare dér, jeg står af..
Jeg er ikke så vild med de fedtede, mayo-fyldte og uigenkendelige salater nede fra køledisken. Jeg vil hellere lave dem selv, så jeg ved, hvad der fyldes i. Og ved I hvad? Jeg vil vædde med, at æggesalaten her kan laves ligeså hurtigt, som jeg kan løbe ned i supermarkedet og købe en færdiglavet 😀
Så her er min opskrift på en fedtfattig æggesalat uden mayo.

Hvis weekendfrokosten skal være ekstra lækker, eller man får søde mennesker på besøg, er det altså også et pålægshit. Hvis man har lyst, kan æggesalaten drysses med sprød bacon – det er jeg sikker på, ville være lækkert!
Her har jeg tænkt anderledes og skiftet den klassiske karse ud med forårsløg. Man kan heldigvis gøre præcis, som man har lyst!

Fedtfattig æggesalatFedtfattig æggesalatÆggesalat, 1 pers.

1 æg
2 spsk hytteost
1 spsk yoghurt naturel
1 tsk karry
Salt og peber

Pynt til toppen:
Forårsløg
Bacon
Karse

Kog ægget hårdkogt ca. 9 min. Pil og del det på begge leder i en æggedeler. Bland ægget sammen med resten af ingredienserne og smag til med salt og peber.
Nemmere bliver det ikke.. 😉

Få inspiration til andet lækkert pålæg lige her

Fedtfattig æggesalat

Risengrød – som nisserne elsker den

Risengrød - som nisserne elsker den

Hvis man siger Vinter og i særdeleshed Jul, siger man også Risengrød.
Den snehvide grød med det uundværlige drys af kanelsukker og smørklatten smeltende lige i midten – præcis som nisserne elsker den – er min livret. Eller i hvert fald én af dem. Og det har den været siden jeg var helt lille.
Hvordan kan så få ingredienser, så simpel en opskrift, smage så godt? Man kan høre englene synge. Og det er altså også selvom man har slukket for juleradioen 😉

Her er opskriften på Risengrøden som nisserne bedst kan lide den. HUSK endelig at stille en portion til side til dem – altså nisserne.
Hvis ikke man tror på, at nisserne fryder sig over vores lille nisse-venne-tjeneste, er der helt sikkert andre, der vil støde på grøden og sende søde tanker til ophavsmanden. En ekstra lille julestemnings-spreder.

Jeg er dog ikke i tvivl! Nisserne får også sin del, når jeg laver grød.

Risengrød - som nisserne elsker denRisengrød - som nisserne elsker denRisengrød, 4 nisser

2,5 dl vand
2 1/4 dl grødris
1 liter mælk (til hverdag bruger jeg mini, når det skal være luksus bruger jeg sød)
Salt

Vandet hældes i en gryde og risene tilsættes, når vandet koger. Lad vand og ris koge i 2 min. Tilsæt herefter mælk, og lad det simre i ca. 35 min under jævnlig omrøring. Smag til med salt lige inden grøden er færdig.
Servér med gavmildt drys af kanelsukker og en rund klat smør.

Mmh, ren julefryd!

Risengrød - som nisserne elsker den