♡ 19. Helt rigtige pandekager ♡

PandekagerLørdag, kulde og mørke er tre perfekte forhold til indehygge med bløde, søde pandekager i stearinlysets skær. De her pandekager er helt rigtige – som pandekager skal være!

Lørdagen står i vintermørkets tegn for mit vedkommende, hvilket betyder maks indehygge med stearinlys og hvem ved.. måske pandekager? 🙂
Jeg skal se julefilm i lange baner, drikke te, sidde under tæppet med striksokker på, hyggesnakke, tulle rundt i nattøj, spise julebag og bare nyde at juleferien kun netop er startet. Jeg har en dejlig lang ferie foran mig – det er en rar udsigt!

pandekagerGør ligesom mig. Hop i de bløde futter, skru op for julemusikken og lav de bedste pandekager. Det er en lørdag med julehygge i! <3

Mine bedste efterårsopskrifterHelt rigtige pandekager, ca. 10 stk.

200 g mel (3,5 dl)
2 dl mælk
1,5 dl øl
3 æg
1 spsk sukker
Smør til stegning

Pisk alle ingredienserne sammen, men hæld mælken langsomt i til sidst, så undgår du klumper i dejen. Sørg for at panden er rygende varm, inden du begynder. Mæt panden med smørret og fordel en god klat dej derpå. Pandekagen skal vendes, når den begynder at få lidt farve i kanten. Man skal være over dem hele tiden, for det går lynhurtigt!

Prøv evt. at tilføje lidt revet appelsinskal eller en vanillestang til dejen, det er jeg sikker på også ville være godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *